Rullegræs 1. kvalitet

Pris fra 35,50 DKK pr. m2 28,40 DKK ekskl. moms
  • God kvalitet til gode priser
  • Nemt at handle
  • Hjælpsom kundeservice - altid med et smil
  • Hurtig levering
  • Kompetent og informativ rådgivning

Rullegræs 1. kvalitet



Rullegræs er en meget flot og nem løsning, hvis man vil have en flot og fejlfri plæne med det samme.
Står du og skal holde fest eller vil du bare gerne have din have færdig NU? Så er rullegræs fra Dkfliser.dk den helt rigtige løsning!
Rullegræs kan lægges hele året rundt, og trives allerbedst med et underlag på 10-15 cm muldjord, der er godt gennemarbejdet og tromlet. Overfladen må gerne være så fast at man kan træde på den uden at sætte fodaftryk.

  • Der er 50 m2 på 1 palle.
  • Leveringstid 5-7 dage.

Prisen er pr. palle.

Skriv og få et tilbud ved større mængder over 100 m2

Læggevejledning:
Lægning af Rullegræs kan ske hele året. Rullen lægges let og enkelt, kant mod kant og i forband, så ses samlingerne mindre. Et underlag på 10-15 cm muldjord, der er godt gennemarbejdet og tromlet, er det bedste underlag. Overfladen må gerne være så fast, at man kan gå henover jorden uden at sætte fodspor. Skal Rullegræsset passe med en flisekant, skal jorden være ca. 2-2,5 cm under flisekanten. 

Det kan anbefales, at få lavet en gødningsanalyse, før udlægning af græsset og derefter igen ca. hvert tredje år.
Når græsset er lagt ud, bør der tromles oven på græsset inden vanding. Der bør IKKE vandes inden lægning af græsset.


VIGTIGT VIGTIGT:

Efter udlægning af græsset skal der vandes mindst en gang dagligt i de første 14 dage.
Vandingen skal ske midt på dagen, især i direkte solskin for at undgå udtørring af græsset. 
Der bør vandes ca. 10 min. med en vippevander pr. område, dog altid efter behov. Græsset må ikke bades i vand.

Har man udlagt græs i vintermånederne, skal man være opmærksom på, at ved de første solskinsdage i foråret, skal græsset vandes for at forhindre udtørring.
Du kan betræde græsset med det samme, men det vil have bedst af at ligge i ca. 14 dage, så det får fred og ro til at gro fast. Græsset skal dog klippes ca. 8 dage efter udlægningen. 
Under transporten er måtterne rullet sammen. Rullegræsset må ikke overdækkes med plastic eller presenninger og må højst stå sammenrullet i 2 dage. I sommer månederne dog kun 1 dag.


Vedligeholdelse af Rullegræs:

Græsset bør aldrig klippes tættere end 3 cm. Når græsset har ligget i ca. 3 uger, bør du gøde det første gang med 2,5 kg Trim plænegødning pr. 100 m2.
Som tommelfinger regel gødes med 2,5 kg Trim Plænegødning pr. 100 m2 i marts, maj og august. Er der græsopsamler på plæneklipperen, bør der gødes to gange mere i vækstsæsonen. Gødning gør, at græsset beholder sin flotte grønne farve og holder græsset i god vækst. Jo bedre vækst græsset er i, jo bedre kan det konkurrere mod mos og ukrudt. Det kan anbefales, at sprøjte mod ukrudt en gang årligt med Toxan plænerens senest d. 1. august.
De sidste 4 gange græsset klippes om efteråret, bør der rives græsafklip og blade væk, for at undgå sneskimmel.