Støttemure
Står du over for et støttemursprojekt i haven? Hos DKfliser har vi et bredt udvalg af støttemursystemer, uanset om du starter fra bunden i en nyanlagt have, eller din eksisterende have skal forbedres og justeres.
Hvad er en støttemur, og hvornår skal du bruge en?
En støttemur bruges til at holde på jordtrykket ved skråninger og niveauforskelle i haven, så du kan udnytte pladsen optimalt, for eksempel til et nemt og vedligeholdelsesfrit bed ovenfor muren. Mindre niveauforskelle klares med en lav, lodret støttemur, mens større forskelle kræver mere af stenen. Med den rette sten og hældning kan der bygges støttemure helt op til 3 meters højde, og visse systemer kan også bruges som fritstående læmur.
Sådan bygger du en støttemur i 5 trin
- Udgrav til et frostfrit fundament, typisk 90 til 120 cm under terræn, i en rende på 30 til 50 cm i bredden afhængigt af den valgte sten.
- Fyld op med stabilgrus, og stamp godt for hver 15 cm, og afslut de øverste 20 cm med jordfugtig beton, så den kan hærde omkring første skifte.
- Er muren over 1 meter høj, eller ligger den fugtigt, så læg et drænrør bagved og under første række sten, og læg filtersand eller drængrus ovenpå.
- Fortsæt opbygningen, når betonen er hærdet, enten med et indbygget låsesystem eller ved at lime stenene sammen, og fyld løbende op med grus eller beton bagved for hvert andet skifte.
- Afslut med finish: fyld det øverste lag med almindelig muldjord, og lim gerne det øverste skifte fast, enten med en topplade eller de almindelige sten, som en ekstra sikkerhed.
Ideer til udseende
Din støttemurs endelige udtryk kan varieres på mange måder, fra en klassisk grå, der passer ind de fleste steder, til en mere moderne koksfarve, eller en kombination af begge for et unikt look. Er du i tvivl om, hvilket system eller hvilken farve der passer bedst til dit projekt, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på 70 40 40 41 eller salg@dkfliser.dk, som sidder klar til at hjælpe alle hverdage fra kl. 09:00. Skal du også bruge belægning i forbindelse med projektet, har vi et bredt udvalg af brosten og belægningssten til resten af haven.