Belægningssten

Leder du efter en solid og stemningsfuld belægning, som samtidig er nem at vedligeholde, er belægningssten lige noget for dig. Belægningssten produceres i mange forskellige farver og med et væld af udtryk, så du er garanteret at kunne finde én der falder i netop din smag. Belægningssten er, som en ekstra bonus, en god gør-det-selv sten da den lille sten er forholdsvis nem at arbejde med - selv uden erfaring på området.

Så tag et kig på de mange muligheder vi tilbyder og lad dig inspirere til dit kommende projekt.

Har du spørgsmål til produkterne eller på anden vis brug for hjælp, sidder kundeservice klar på mail og tlf alle hverdage 09.00-15.00.

{{amount}} Produkter

Belægningssten eller herregårdssten?

Belægningssten er en fælles betegnelse for alle mindre betonfliser. Alt under 30 cm i længden/bredden klassificeres derfor som en belægningssten. Belægningssten kan anvendes både i indkørsler, på terrasser og gangstier eller som bund i drivhuse, skure mm. Den lille kompakte sten egner sig særdeles godt til indkørsler, hvor kravene til styrken er meget høj. Dette gør belægningssten mere ideelle i indkørslen end fx havefliser.

Herregårdssten er en af de mest kendte og anvendte belægningssten i Danmark, og ikke uden grund. Herregårdssten kendetegnes på dens slåede kanter som giver et charmerende og rustikt udseende, som passer til de fleste boligtyper. Men der findes  også mange andre versioner af belægningssten, som fx NybrostenBondesten eller Hjertingsten, som hver især bidrager med et mere enkelt og skarpt udtryk.

Belægningssten i et skønt mix af farver

Da belægningssten er meget anvendte herhjemme, produceres de i mange farvenuancer som gør det nemt for dig at tilpasse din belægning til ejendommens øvrige stil. Du finder derfor både de klassiske grå og koks, men også gyldenmix, rødmix, paris og siena i vores sortiment. Med lidt fantasi kan du derfor nemt opdele dit areal ved en kombination af farverne, og derved tydeliggøre evt. gangarealer og gåpassager. Dette vil på fineste vis guide og hjælpe dine gæster når de ankommer til din bolig.

Se mere i vores store inspirationsunivers og få ideér til hvordan du, udelukkende ved brug af farver, kan optimere din indkørsel.

Hvordan lægger man belægningssten?

Belægningssten er et sublimt valg hvis du selv skal til at modernisere din terrasse, eller indkørsel. Pga den lille størrelse, skal der bruges ganske få hjælpemidler til at opnå et godt og holdbart resultat, hvilket du sagtens kan opnå selv du ikke har den store erfaring med at lave belægninger.

Følg vores steps nedenunder, så er du allerede godt på vej:

  1. Afmærk området du skal lave, med pinde og rettesnor. Det er en god idé at tage belægningsstenens størrelse i betragtning så du slipper for alt for megen beskæring efterfølgende.
     
  2. Sørg for at etablere hældning. Som udgangspunkt skal der være 2 cm fald pr. meter. Hældningen skal sørge for at lede regnvandet væk fra huset.
     
  3. Udgrav området: Sørg for en jævn udgravning af det areal der skal laves. Du skal regne med en dybde på ca 25-30 cm alt afhængigt af højden på dine sten. Vær opmærksom på at det kan være nødvendigt at grave dybere ned, hvis man har at gøre med et område med megen muldjord. Al muldjord skal fjernes for at få et stabilt og bæredygtigt underlag.
     
  4. Dit areal skal nu fyldes med grus og stampes godt. Du kan med fordel bruge en pladevibrator til at komprimere gruset helt optimalt - først på langs og så på tværs for. Start med 15-20 cm stabilgrus, komprimér godt og sørg for at etablere den korrekte hældning. Du kan herefter afrette stabilgruset ved at lægge to vandrør ned i gruset, så rørenes overflade passer med den højde stabilgruset skal ende med at have. Brug herefter en afretterskinne til at trække overskydende grus af. Brug samme metode til afretningssandet der skal lægges ovenpå stabilgruset.
     
  5. Nu skal du i gang med at lægge dine sten i det ønskede mønster og forbandt. Start i et vinkelret hjørne og sørg for at bruge rettesnore for hvert 5. skifte så du løbende sikrer dig at din belægning bliver lige. Sørg også for at holde en fugeafstand på 2-5 mm. Fugeafstanden er vigtig da 30% af belægningens styrke hentes fra netop fugesandet, som er med til at fordele person/trafikbelastning til de nærliggende sten.
     
  6. Nu skal der fejes med fugesand. Sørg for at feje din belægning godt i diagonal retning så al fugematerialet falder godt på plads i fugerne. Belægningssten må gerne vibreres efter lægning så al fugesandet rystes godt på plads. Der skal herefter fejes med sand en gang mere så fugerne er helt fyldte.
     
  7. Så er der ikke andet for end at læne dig tilbage og nyde resultatet af dit hårde arbejde.

Belægningssten fra Dkfliser - et sikkert valg

Skal du modernisere din indkørsel eller terrasse?

Så er du landet det rigtige sted. Vores store udvalg inden for belægningssten rummer alt fra klassiske herregårdssten til mere moderne M23 Klinker. Vi har derfor noget for enhver smag, og produkterne er altid i højeste kvalitet -godkendt af BVK og tildelt det anerkendte trekantsmærke.

Læn dig derfor godt tilbage og tag et kig på vores kategori belægningssten. Finder du noget du kan lide er det blot at lægge disse i kurven, så sørger vi for levering inden for 3-5 hverdage.

Har du spørgsmål til produkterne, eller brug for hjælp på anden vis er du velkommen til at kontakte Danmarks sødeste kundeservice - de sidder klar på tlf og mail alle hverdage fra 09.00 - 15.00