Facade- og beklædningsskifer - How to?


Hvor kan jeg anvende beklædningsskifer?

Facadeskifer kan både anvendes som murbeklædning og tagbeklædning. Egnet til både private boliger samt større erhvervsbyggerier (deriblandt nyere samt ældre renoveringprojekter)

Hvorfor vælge skifer?

En korrekt monteret skifer facade kan holde i over 100 år. Skifer ændrer ikke farve og påvirkes ikke af sol, regn eller frost på samme måde som mange andre facadematerialer. Skifer er et tæt og stærkt naturmateriale med lav vandoptagelse og høj modstandsdygtighed mod frost og vejr, hvilket gør det ideelt til facader i det nordiske klima. (Lav vandoptagelse = yderst frostsikker)

Hvordan monteres facadeskifer uden huller?

(Se billede 2): Skiferpladerne købes uden huller til skruer, ved denne løsning skal skiferpladerne monteres med klips eller kroge. (Købes seperat i byggemarkeder). På denne måde skal krogen enten skrues fast i træskelettet eller hægtes fast i lægten. Så vil disse klips bærer skiferen. Vær dog opmærksom på at klipsene vil være synlige. Ved øverste skifte skal skiferen blot tilskæres efter behov.



Hvordan monteres facadeskifer med huller?


(Se billede 1): Vælg skifer plade med huller - skiferpladerne bliver leveret med 2 huller i top. Disse bruges til at fastgøre skiferen til husets træskelet med rustfrie skruer. På bagsidens nederste del ( den del som lapper over den underliggende skifer ) påføres 2 klatter montagelim. Når limen har "sat" sig, fremstår skiferen som en meget stærk facade. De rustfrie skruer må ikke spændes hårdt. Skruens hovede skal kun lige markere skiferen. Overdækket på skiferen er 50 mm. Det betyder, at den del som er synlig på en 30x60 cm plade vil være 25x60 cm. Skiferen klippes med en skifersaks, eller skæres med en vinkelsliber monteret med en diamantklinge. Skiferbeklædningen opbygges fra bunden og startes med at man forneden monterer en 8-10 mm tyk liste, for at starte den første række med en vinkel svarende til de øvre lag.