Støt din have funktionelt: Støttemure

Tip & Tricks - Tryk på billedet og bliv ledt direkte til produktet. 


Der er mange muligheder når man skal vælge en støttemur. Derfor er der en masse overvejelser man skal huske at tage i betragtning inden man køber støttemure.

En væsentlig ting man skal have styr på når vi snakker støttemure er stabilitet og styrke. Vælg en mur der er egnet til den højde og længde du ønsker, sørg for at muren også kan modstå jordtryk, og eventuelt trafikbelastning, hvis den ikke er fritstående. Derudover skal der tages højde for design, æstetik, dræning og budget.

Kig med her for at finde netop den model der er kompatibel med dine behov 


Firkantede Mure

En støttemur af firkantede sten, er et meget klassisk og populært valg. 
Stenene er solide, og derfor er disse firkantede støttemure ofte velegnede til høje mure, da de har en bred og solid opbygning.

DKfliser har et stort udvalg af firkantede mure, heriblandt Danblokke, Danblokke Eksklusiv, Euroblokke, Royal og Nordic Block
 

På billedet er RC Royal muren fremvist. Til høje mure vil vi især anbefale Royal muren og Danblokkene. Royal muren har en drejesten, der gør det muligt at lave buede sving, dog kun en svag udadgående kurve.

 

Her vises Danblokken placeret som en åben mur.

DESIGN & ÆSTETIK
Støttemure findes i alverdens farver, former og facader. Du kan f.eks. få mange af disse modeller med en knækket facade også kaldet eksklusiv og brudt overflade, dette giver et rustikt, råt og autentisk udtryk til muren. 


PERSONLIGHED & KREATIVITET

Disse støttemure kan placeres som både åbne og lukkede mure, hvilket kan give et unikt udtryk og sætte et personligt præg på muren. En fordel ved at bygge åbne mure, er at man kan udfolde sig kreativt og beplante hullerne i muren, samtidig kan man spare et par håndøre ved at lave åbne mure, eksempelvis skal en lukket mur af Danblokke bruge 24 sten pr. m2, hvorimod en åben mur kun bruger 16 sten pr. m2.

 



 

 

Nordic Trend Wall er en smuk, moderne og minimalistisk støttemur. Du opnår det perfekte forbandt ved at tilskære stenen så der er ca. 18 cm. i forbandt. Vær opmærksom på at stenen er hul, så den skal tilskæres forsigtigt.

 

MEGET MERE END BLOT EN MUR
Som billederne ovenover viser kan blokkene anvendes til meget mere end blot støttemure. Drømmer du om et udekøkken, udendørs bruser, eller bare nogle flotte ophøjede bede? Skala, Nordic Wall og Nordic Trend Wall kan det hele. 

 


 



 

NORDIC-BLOCK
På nedenstående billede finder du Nordic-Block støttemuren. Det blotte øje ser måske en firkantet mur, men Nordic-Block er trapezformede blokke med et hul i midten, som ser firkantet ud når den er sat. 

Skal man bruge en ekstra stærk mur, kan man med fordel vælge blokke med disse huller, derved kan man fylde hullerne med sand/beton og evt. putte jernstænger i (armeringsjern) for at styrke muren. 

 

Aflange Mure

De aflange sten er ofte anvendt når man ønsker et stramt, lineært og moderne udtryk. Når du lægger en aflang sten får du et smukt forbandt mønster, hvilket giver et helt særligt nordisk look. Disse aflange murblokke kan skabe så meget mere end bare støtte til haven!

Ønsker du dette moderne look, skal du vælge én af de følgende mure Nordic Wall, Nordic Trend Wall, 2B Murelement, Skala, Tensar eller BB-15 muren

 

Trapez-formede Mure 

At vælge trapezformede blokke til en støttemur har flere fordele, som kan være værd at overveje. Med trapezformede blokke kan du skabe kurver og vinkler i din støttemur, hvilket giver større designfrihed. Effektiv vandledning - Formen på blokkene kan hjælpe med at lede vand væk fra muren, hvilket reducerer risikoen for vandskader og erosion bag muren. Ønsker du denne designfrihed er de trapez-formede murblokke løsningen til dig, vælg Lock-Block, Easyblokke, Nordic Block eller Lock-Block XL. 

L-form

L-formede mure giver et simpelt, rent og moderne udtryk. Med L-form sten får du et snorlige udtryk uden mønster og “fuger”  

Du opnår et helt stramt look, uden dikkedarer. Den enkle mur er især et oplagt valg hvis du allerede har et udeliv med masser af farve, spil og spræl. Som billederne viser opnår du en flot, glat og eksklusiv facade. L-formede støttemure skal fyldes op med sand/grus på L´et - vægten fra sandet/gruset holder derved muren fast. Disse mure er specialfremstillet og vi anbefaler altid en professionel brolægger og professionelt udstyr til opbygningen af disse mure. 

 

 



 

Parkline er en simpel og moderne støttemur, bemærk at denne mur er en bestillingsvare - så det er en kæmpe fordel at bestille den i god tid inden dit haveprojekt

 

 

 

 

 




 

 

Støjmursten

Bor du i nærheden af en trafikeret vej, er denne SF sten løsningen, du finder den ofte nær motor og motortrafikveje. Dette er det oplagte valg til dig der ønsker en støjblokering. SF-Støttemuren er primært egnet til industribyg. 

 

 

 


 

 

 

 

 

Genopfrisk 70 érne

Har du allerede en støttemur du vil arbjede videre på, er det ofte disse fliser du skal vælge. De fleste hjem fra 70 erne har en knækflise eller super 8 støttemur. 

Herregårdsblokke / Sten

Klassiske herregårdsblokke kan sagtens bruges til at opbygge små støttemure der også fungerer som højbede. På den måde kan du gøre din støttemur grønnere og mere indbydende.