Byd dine gæster velkommen med en smuk og indbydende indkørsel
Din indkørsel er det første der møder dig og dine gæster og hvordan den ser ud, er ikke helt uvæsenligt for det samlede udtryk du ønsker af din bolig.
Ting du bør overveje
- Hvilket udtryk ønsker du og hvad passer til husets arkitektur?
- Hvor meget plads skal du bruge til biler?
- Hvilken slags belægning skal der bruges?
- Har du særlige ønsker til belysning?
Vigtigst af alt er, at få valgt en type flise eller sten, som kan holde til den daglige belastning af biler. En god tommelfingerregel er, at jo større flisen er, jo tykkere skal den være, for at kunne klare trafikbelastning.
Her er lidt inspiration til, hvordan man gør indkørslen til et imødekommende og spændende område på sin grund.
Du kan nemt lave en indbydende indkørsel ved at lege med grafiske linjer og forskellige læggemønstre.
De fleste belægningssten og fliser fåes i flere forskellige farver og størrelser, som gør det nemt at skabe et spændende og eksklusivt look.
Alt efter hvilket mønster du vælger, kan det fremhæve det moderne, minimalistiske eller klassiske udtryk.
Har du svært ved at overskue hvilke og hvor mange fliser du skal bruge til det mønster du har valgt, kan du med fordel bruge vores mængdeberegner.
Hvis du bryder din belægning med et felt af granitskærver, som vist her, giver det en oplagt mulighed for grøn beplantning.
Resultatet heraf er et organisk og lækkert udtryk, som nemt kan fornyes alt efter ønske.
Alternativt kan du også vælge, at der skal være grus eller skærver i hele din indkørsel. Fordelene er, at det er en relativ billig løsning, alt efter hvilket produkt du vælger, og så skal du, med denne type indkørsel, ikke bekymre dig om de store mængder regn, der blot siver ned mellem skærverne.
Vær dog opmærksom på, at det kræver vedligeholdelse i form af at det skal rives fra tid til anden, så skærverne eller stenene ikke sætter sig alt for meget samt at det kan være bøvlet, når der skal fjernes sne i indkørslen.
Fliser i storformat - eksempelvis 50x50, 60x60 og 60x90 er et perfekt valg, hvis du ønsker et enkelt, stilrent og smukt look.
De store flader betyder færre fuger - det giver et roligt og minimalistisk udtryk. Særligt til nybyg er dette et godt og populært valg.
Herregårdssten, Holmegaardssten eller Hjertingsten er en yderst populær belægning og ikke uden grund. Den charmerende lille sten kan nemlig rigtig meget. Stenen produceres i flere forskellige farver og størrelser, som tilsammen giver mulighed for unikke læggemønstre, der er smukt afstemt med det omgivende miljø.
Chaussésten er en lille håndhugget granitsten, som kan anvendes til mange typer indkørsler. Vi er fuldstændig vilde med det fantastiske look det giver, at lægge chaussestenen i eksempelvis buer. Kombiner stenene med betonfliser og du får et klassisk og charmerende udtryk.
Granit er også et ideelt og tidsløst valg til indkørsel. Granitfliser – om de er til terrasse eller indkørsel – er nemlig helt modstandsdygtige over for slidtage og brug. Granitten bliver ikke "træt" at se på, selv om den har mange år på bagen og er derfor en holdbar investering i fremtiden.
Med græsarmering får du en indkørsel, som både er stærk, nem at vedligeholde og som kan lade store mængder regn passere. Dét er værd at overveje, hvis du bøvler med at dit kloaknet let bliver belastet ved kraftige regnskyld.
Har du en stejl indkørsel? Også her er græsarmering perfekt, da det er nemmere for dine bildæk at få vejgreb.
Tip:
På trods af græssets hårdførhed, kan det alligevel godt have det hårdt i de små huller i græsarmeringen. For at give græsset de bedste betingelser, anbefales det, at det vokser 1 cm under toppen af stenene. På den måde bliver det ikke mast helt fladt, hver gang der køres på det.
Husk også at det ikke er ligegyldigt, hvilken græsblanding du vælger. Den skal være hårdfør og kunne tåle både dagligt slid og perioder med tørke.
Efter 4-6 uger vil græsset være vokset op og i løbet af et par måneder vil det være fuldt etableret og kræver herefter blot at det slåes regelmæssigt samt gødes forår og efterår ligesom en almindelig græsplæne.
Dæksler er for mange et lidt ærgerligt element, som nemt kan ødelægge det ellers så fuldendte look i indkørslen. De integrerbare dæksler er et både praktisk og moderne alternativ til de traditionelle dæksler og med dets neutrale design går det i et med omgivelserne, så du skal kigge godt efter, for at lægge mærke til dem.
Et andet vigtigt element i din indkørsel, du bør overveje grundigt, er belysning. Ikke blot af åbenlyse praktiske og sikkerhedsmæssige årsager - men også fordi den helt rigtige belysning, kan gøre en kæmpe forskel for stemningen i din indkørsel.
Med lyset fra de smarte lamper, som integreres direkte i din belægning, støttemur, under dine træer eller i dine bede, kan du skabe en varm, indbydende og helt særlig atmosfære i din indkørsel.